TænkeTanken #2

Her på det seneste har jeg tænkt over nogle, måske fuldkommen ligegyldige, ting.
Men de har alligevel undret mig en del, og vil derfor dele lidt af det, jeg har brugt mine hjerneceller på de seneste par dage.

Mangel på talent?

Jeg sad her til aften og så X-Factor UK, og det slog mig.
Hvordan kan nogle mennesker stille op, i den gode tro, at de virkelig har talent? Jeg ved godt, at det efterhånden er normalt, at man i disse “jagten-på-den-næste-superstjerne-konkurrencer”,  viser auditions af folk, der er så langt fra den store scene som man overhoved kan komme. Det er såkaldt underholdning, men de mennesker der stiller op, der ikke har en tone i livet; Hvordan kan de ikke se det selv se det? Har de virkelig ingen i deres bagland der er ærlige over for dem, og fortæller dem sandheden? De bliver jo udstillet på det groveste, og det må da på ingen måde være sjovt. Medmindre man bare leder efter sine “15 minutes of fame”. Ligegyldigt hvad forstår jeg det  bare ikke?

Taler med mig selv?

Jeg kan umuligt være den eneste. Det nægter jeg at tro på. Men jeg har indset at jeg taler ualmindelig meget med mig selv. Altså ikke bare tænker det, men jeg fører engang imellem højlydte samtaler med mig selv. Måske er det fordi jeg bror alene, men det sker bare mere og mere. Forleden tog jeg det til et helt andet niveau, hvor jeg havde en diskussion med mig selv, i en sms til en veninde. Fortæl mig at jeg ikke er ved at blive sindssyg, og det er normalt?

Sæt dog den telefon på lydløs!

Jeg sad i dag og så et afsnit af Orphan Black. Ja okay – jeg så mere end ét (Der kommer en anmeldelse om serien når jeg har set den sidste sæson). Her var der en af vores hovedpersoner der skulle tage billeder af nogle dokumenter, uden at blive opdaget. Da hun tager billederne kan man tydeligt høre lyden fra kameraet på sin telefon, hvor jeg så tænker? Hvorfor i alverden er det, at karakterne aldrig tænker et skridt videre, og sætter den på lydløs? Specielt når man ikke skal opdages.  Det er ikke første gang jeg studser over det, men synes bare det er underligt. Jeg mener bare, hvis det var mig der ikke skulle opdages – ville jeg da altid have min telefon på lydløs? Og ja – jeg ved godt at det bare er en serie og bla bla bla.. Men alligevel.

Indstillingerne på brødristeren?

Hvorfor er det, at en brødrister har en indstilling der over-rister brødet? Og når jeg skriver over-rister mener jeg, at brødet næsten er kulsort når det er færdigt? Nu spiser jeg ikke ret meget brød, men når jeg gør kan lide mit brød godt ristet, men jeg har bestemt ikke lyst til at spise noget der mere minder om kul? Er der nogen der virkelig vil det?

Flirter Mike Wazowski?

Som de fleste allerede ved, har Mike fra Monsters Inc, kun et øje.
Derfor har jeg de sidste par uger tænkt, nok alt for meget i virkeligheden, om Mike blinker normalt – eller om han i virkeligheden bare flirter konstant og hele tiden?

 

Den lader vi så stå der.

-stine

Udgivet i TænkeTanken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *