Stilhed

Stilhed

Kender I det med, at man godt kunne bruge et par timer mere i døgnet? Eller noget mere energi? Eller måske en kombination af de to ting? Sådan har jeg det i hvert fald i øjeblikket.

Som den opmærksomme læser af min blog nok har bemærket, har jeg været ualmindelig stille over det seneste stykke tid. Det har på ingen måde været min hensigt, men energien har simpelthen ikke været der.

EN MÅNED I NYT JOB

Som jeg skrev tilbage i februar, har jeg fået nyt job. Jeg startede 1. marts, og har derved lige passeret min første måned som ansat. Og hånden på hjertet var det meget hårdere at starte op, end jeg havde forventet.
Det siger sig selv, at når man har gået hjemme et år, og så pludselig, fra den ene dag til den anden er i arbejde, er noget af en omvæltning man lige skal over. Den havde jeg også godt set komme, men jeg havde ikke lige taget med i ligningen, hvor udmattende det egentlig kan være. Alle de nye indtryk, nye mennesker og alt det tekniske i selve jobbet. Hold nu op en mundfuld.

DÅRLIG SAMVITTIGHED

Da jobbet har taget al min energi, har det resulteret i, at jeg føler jeg har svigtet en del omkring mig. Jeg føler jeg har svigtet mine venner og familie, da jeg simpelthen ikke har haft overskud til at tage kontakt eller at ses. Nu har jeg godt nok lige været et par dage hos familien her i påsken, og få ladt batterierne nogenlunde op igen. Men jeg har slet ikke fået set andre af de mennesker jeg gerne ville have tilbragt lidt kvalitetstid med. Når jeg endelig kan finde en smule overskud til at se dem, sidder jeg og gaber klokken 20:30, og vil egentlig bare i seng. Så hyggelig er jeg nemlig at være sammen med lige i øjeblikket.

Men det er ikke kun de mennesker jeg holder af, jeg føler at jeg svigter. Det er også mig selv. Jeg har overhoved ikke haft overskud til at lave nogle af de ting JEG bliver glad af. Min blog er nok det bedste eksempel. Jeg har hver evig eneste dag efter arbejde, sat mig ned og ville skrive. Men jeg fandt hurtigt ud af, at når energiniveauet er på sit laveste, ved jeg dårligt hvad jeg selv hedder, og derved bliver det altså bare lidt svært at sætte to sætninger sammen, der rent faktisk giver mening. Så kommer weekenderne, og der har jeg haft alle mulighederne for at få skrevet en masse. Men der har inspirationen bare ikke kommet til mig, og så bliver det først en udfordring at skrive nogle indlæg, hvor jeg selv er tilfreds.

FREMTIDEN FOR BLOGGEN

Hold op, jeg fik alligevel hevet den helt store violin frem her. Meningen bag dette indlæg var ikke for at lyde ynkelig, men blot en forklaring på hvorfor jeg har været ikke eksisterende over det sidste stykke tid. Derfor kommer jeg også til at lave lidt om på det mål jeg satte for bloggen, i starten af året. (Det mål har jeg alligevel ikke overholdt på nogen måde) Jeg havde planer om at der skulle indlæg ud hver anden dag. Men som tingene ser ud lige nu, ved jeg udmærket godt, at det er ren utopi at tro, at det kan lade sig gøre.

Derfor vil jeg bestræbe mig efter, at der kommer 2 ugentlige indlæg på bloggen. Når jeg er kommet ordentligt ind i det nye job, og har fået tingene godt ind under huden, får jeg forhåbentlig mere energi i hverdagen, og derved et større overskud til at skrive mere. Det håber jeg i hvert fald.

 

-stine

Udgivet i Livet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *