Spider-Man: Far From Home | Anmeldelse

Marvel-nørderne er glade i øjeblikket. Specielt denne Marvel-nørd.
I tirsdags havde endnu en MCU film premiere, og denne gang var det med Spider-Man i hovedrollen. Jeg havde virkelig set frem til den her film, da jeg er yderst begejstret for Spider-Man karakteren, og ikke mindst Tom Holland, der portrætterer den svingende superhelt. Jeg var derfor naturligvis at finde i biografen på premieredagen. Og for at det ikke skal være løgn, hoppede jeg i biffen igen i går, for at se den for anden gang.

Spider-Man Far From Home er en epilog til gigant succesen Avengers Endgame. Vi ser hvordan, især de unge, håndterer konsekvenserne af Thanos’ snap – eller Blip som de kalder det – og deres liv efter at støvet har lagt sig. Derfor ligger det naturligvis i kortene, at man skal have set Endgame først. Men har de fleste fans ikke set den, en gang eller 4 efterhånden?

HANDLINGEN

Peter Parker tager sig en velfortjent pause fra alle superhelte gerningerne, og drager på en studietur til det europæiske med sine venner. Med sig i bagagen har han en meget specifik plan. Det er netop på denne tur, i romantikkens hovedstad Paris, at han ville erkende sin kærlighed til MJ. Men som forventet holder den plan ikke helt stik. For hvorfor skulle den dog gøre det, i sådan en type film?

Han finder hurtigt ud af, at han er nødsaget til at hoppe i spider-dragten, da der er fare på færde. Han slår pjalterne sammen med den mystiske Mysterio, spillet af Jake Gyllenhaal, og sammen kæmper de imod elementær-ånderne der skaber ødelæggelse i de europæiske storbyer. Herfra tager den ellers fart, og der kommer et par twist som nogen måske finder overraskende.

OPLØFTENDE EFTER ENDGAME

Far From Home er præcis sådan en type film, man har brug for efter Endgame. Personligt har jeg stadig ikke helt fået rystet den af mig, på trods af at jeg har set den 4 gange. Derfor er det opløftende, at man adresserer Endgames begivenheder i Far From Home, på en let og humoristisk måde, uden at man negligerer konsekvenserne heraf. Jo, der er en enkelt scene i Far From Home, hvor jeg måtte kæmpe med tårerne, men generelt synes jeg at de formåede at give nogle fine, og til tider diskrete, vink til Endgame hele filmen igennem, uden at man dvæler for meget over det. For mig viser det også, at karakterne fortsat er berørte over det der skete, (det er vi alle sammen) men at man forsøger at til at se frem. Præcis som man gør det, i den virkelige verden.

PERFEKT BALANCE

Nu er Peter Parker kun en 16-årig dreng, og derfor er det naturligt at filmen bærer præg af dette. Far From Home er nemlig en perfekt kombination af en typisk teenage-coming-of-age-komedie, og en ægte Marvel superhelte film. Jeg er især vild med at se, hvordan Peter har en konstant indre kamp, og prøver at balancere superhelte forpligtelserne, samtidig med at han bare gerne vil være en helt normal teenager, med normale teenage-problemer. I hvert fald bare for en stund. Det er som om at han aldrig får et øjebliks ro, og derved holder det historien kørende i et fremragende tempo, der holder en fastholdt. Samtidig giver det plads til en spændende karakterudvikling hos vores hovedperson.

Og så er Tom Holland bare som født til rollen som Spider-Man. Jeg kan slet ikke få armene ned over hans præstation, og jeg er vild med den vej Marvel har valgt at tage ham. Jeg er klar over, at nogle fans ikke er helt tilfredse, og gerne vil se nogle af de originale historier, og flere scener med det der er “typisk” Spider-man. Personligt synes jeg det er forfriskende at man viser en helt ny vinkel på diverse karakterer og historier, der har været elsket gennem mange generationer. I bund og grund det bare rart ikke at se en film, der allerede er blevet lavet utallige gange før.

TWIST MED DYBDE

Dette er en spoiler-fri anmeldelse, så det er logik for burhøns at jeg ikke vil afsløre twistet i denne film. Selve motivet bag twistet, er der nok ikke så meget kød på, som man kunne have håbet. Men det er måden det blev gjort på jeg finder fascinerende. Når et twist og plot får en til at tænke over ting, der er større end filmen, så må man have gjort noget rigtigt. Det føler jeg i hvert fald der skete her. Det forfatterne og instruktør, Jon Watts, siger mellem linjerne er jeg virkelig fan af. Selvom det er pakket ind, føler jeg at det er en vigtig pointe at fremhæve, og jeg håber virkelig at folk fanger den.

Og nu hvor vi alligevel er ved Jon Watts. Spider-Man: Homecoming (2017) var hans instruktørdebut, af film i denne størrelse. Jeg er vild med Homecoming, og har efterhånden set den flere gange end jeg har tal på. Men efter man har set Far From Home, står det klart, at Watts tog den mere sikre vej i den første, og har taget langt større chancer i efterfølgeren, og det giver i allerhøjeste grad pote. Specielt de actionpræget scener var en oplevelse i sig selv, og er noget af det jeg vil huske denne film mest for. Jeg glæder mig til at se hvad han finder på fremover.

CHOKERENDE END-CREDIT SCENER

Med Far From Home er fase 3 officielt afsluttet, og vi bevæger os nu ind i næste fase af MCU. Jeg var meget skeptisk om hvorvidt jeg ville fortsætte, da jeg frygtede, at Captain Marvel ville spille en central rolle. Hvis nogen skulle være i tvivl, er jeg ikke just fan af hende. Derfor havde jeg accepteret at min MCU rejse sluttede nu. Dog må jeg indrømme at jeg ændrede mening efter jeg forlod biografen.

Det kan næppe komme bag på Marvel fans, at man skal blive hængende til efter rulleteksterne. Og gør jer nu selv den tjenste at bliv siddende, når I tager ind og ser Far From Home. Der er både en midt – og end-credit scene, og begge kom fuldkommen bag på mig, og chokket gav genlyd i biografen. Uden at spoile noget som helst, stiller den en masse spørgsmål, og efterlader os med en gigantisk cliffhanger. Nu er jeg jo nødt til at hoppe med over i fase 4. Well played, Marvel…. Well played.

ENDELIG BEDØMMELSE

Alt i alt synes jeg at Spider-Man: Far From Home, er en rigtig god film. Den levede fuldkommen op til de forventninger jeg havde på forhånd, og leverede alt det man vil have i en film i denne genre. Den var spændende, overraskende, underholdende, action-packed, vanvittige flotte scener og hylende morsom. Skuespillet var overbevisende, karaktererne var interessante og tempoet var som det skulle være. Det hele gik op i en højere enhed, og er 110% værd at se igen.

Derfor bliver det til 5 stjerner herfra.

-stine

Udgivet i Livet og tagget , , , , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *