Månedens sang | maj 2016

Så er det igen tid til månedens sang.

Kender I det, at man hører et af disse såkaldte “bonus” numre, der aldrig nået med på det originale album, og tænker “HVORFOR kom det ikke med?!” Det er præcist sådan jeg har det med månedens sang. Den er efterhånden et par år gammel, men det er den på ingen måde blevet dårligere af, og jeg synes virkelig den fortjener mere opmærksomhed.

Sangen er “Never Gonna Let Go” med Shinedown (surprise, surprise)

Nummeret blev oprindeligt skrevet til deres 4. studio album Amaryillis  der blev udgivet i 2012, men af en eller anden uforklarlig årsag nåede den aldrig albummet. Jeg forstår det virkelig ikke – for den sang er jo fuldkommen vandvittig.

Dog valgte Shinedown at optræde med den et par gange, og fans blev blæst omkuld og siden da har efterspørgslen været enorm. På trods af alt den omtale og at det klart er en fan-favorit, nåede den heller ikke at komme med på deres nyeste udspil Threat To Survival. Dog blev japanerne forkælet, da de har den med på den japanske udgave af albummet, dog som et bonus nummer. Jeg tror jeg skal være japaner i mit næste liv – det er som om at de altid får det dér bær på toppen af flødekagen.

Shinedown har lavet alt for mange suveræne kongenumre, så jeg kan på ingen måde vælge en favorit. Men lige det her nummer ligger godt nok højt på listen. Den rammer mig virkelig, lige der hvor musikken skal ramme. Måden Brent synger med sådan en styrke, men samtidig en snært af skrøbelighed er virkelig inspirerende. Og teksten – shut the front door! Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Shinedown er ualmindelige, latterlige, fantastiske til at skrive nogle tekster der virkelig rammer. Den her har en meget dybere betydning for mig en mange andre sange – hvorfor er måske en anelse for personligt til at skrive her, men det er virkelig en sang der betyder enormt meget for mig. Jeg tror snart jeg skal kræve procenter fra dem – da de tydeligvis bruger mine tanker og læser i mine dagbøger for inspiration 😉

Spøg til side – den her sang, er fantastisk! Og jeg vil gøre alt for at høre den live. Forhåbentlig kommer jeg til det i næste uge, hvor jeg tager et smut til Hamborg for at se Shinedown. Jeg har i hvert fald tænkt mig at skrive til dem og spørge om de ikke har lyst til synge den 😉

Bedøm selv her med enten studio – eller den akustiske live version. Eller endnu bedre. Begge!

Studio:
Live:


Credit til @VOICEOfAG0D

Hvad synes i?

Stinesig

Udgivet i Månedens sang, Musik og tagget , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *