M. Night Shyamalan

M. Night Shyamalan

I mit sidste indlæg anmeldte jeg M. Night Shaymalan’s seneste værk, Glass. Da jeg skrev det, dukkede en masse sætninger frem på skærmen, om ham som filmskaber generelt. Jeg pillede dog de sætninger ud, da det slog mig, at der er så meget mere omkring den mand der inspirerer og fascinerer mig. Jeg føler ganske enkelt, at han fortjente et indlæg for sig selv. 

Derfor er dagens skriv om ham. M. Night Shyamalan, min absolut yndlings filmskaber.

KORT OM MANDEN:

M. Night Shyamalan, eller hans rigtige navn, Manoj Nelliyattu Shyamalan, er 48 år, født i Indien, men er vokset op i Philadelphia. Allerede fra barnsben blev han forelsket i at fortælle historier gennem film, og havde lavet omkring 45 små film inden han blev 17. 

Men det var i særdeleshed i 1999 han fik sit helt store gennembrud med Den 6. Sans. Den blev nomineret til hele 6 Oscars, blandt andet Bedste Instruktør, Bedste Film og Bedste Manuskript. Jeg forstår stadig ikke den dag i dag, hvordan han ikke fik en af statuetterne med hjem. 

Siden da har han skrevet, produceret og instrueret film som Unbreakable, Signs, The Village, Lady in the water, The Visit, The Happening, Split og senest Glass, og mange flere. 

ORIGINALITET 

Noget af det første jeg tænker på, når jeg ser en M. Night film er, at jeg får en følelse af at han ikke laver film, bare for at lave film. Jeg føler i høj grad at han har noget på hjertet. Han tager nogle virkelige interessante emner op, sætter spørgsmålstegn ved dem, og det giver følelsen af, at der er noget større på spil. 

M. Nights film har altid formået at kravle helt ind under huden på mig, uden jeg egentlig opdager det. Jeg er ret overbevist om at det skyldes nogle af de temaer han fremhæver i sine film. Når jeg skriver fremhæver, er det egentlig nok et forkert ord at bruge, da det er nogle temaer der ligger under overfladen og ulmer, og aldrig bliver serveret på et sølvfad. Det får en til at tænke, og virkelig mærke efter. Jeg er vild med det!

Han er fuldkommen sin egen, og vil ikke “være med på moden”. Han er original, præcis som sine fortællinger. Jeg føler at han, langt hen ad vejen, er banebrydende og virkelig er forud for sin tid. Det bedste eksempel er nok Unbreakable han lavede tilbage i 2000. Unbreakable var nok den rigtige første film der handlede om superhelte. Dengang fik han at vide, at han ikke skulle sælge filmen som en superheltefilm, for “der er jo ingen der gider at se superheltefilm…”  Den lader vi så bare stå der.

KARAKTERDREVNE FORTÆLLINGER

En anden ting der gør at jeg elsker Shyamalans film, er de karakterer han skaber. Hans værker er i højeste grad karakterdrevne, og lader dem fortælle historien. Det gør også, at hans film bliver meget langsomme og helt ned på jorden. Der er mere dialog i, og er et af de bærende elementer i hans film. Det er uden tvivl her en af hans mange styrker findes. Han skriver så levende, fængende og næsten smukt til tider. Og kombineret med måden han vælger at skyde sine film på, gør det næsten til en kunstnerisk oplevelse at se hans værker. Ja hele oplevelsen i sig selv bliver næsten helt poetisk, uden at det på nogen måde bliver plat.

I og med hans film har et langsomt tempo, men passende flow, lader han sine film ånde. Det gør at man har tid og plads til at suge alt til sig, og virkelig sætte pris på de små gyldne øjeblikke, samt de fine detaljer.

SANS FOR DETALJEN

Og nu hvor vi er ved detaljerne. Han er virkelig en mand med sans for detaljen. Intet er efterladt til tilfældighederne. Alt fra dialogerne, skuespillet, kameraførslen, farvevalgene, musikken, stemningen, tonen. Det hele går op i en højere enhed. 

Hver gang jeg ser en M. Night film opdager jeg stort set altid noget nyt. Det gør hans film virkelig interessant at gå på opdagelse i. Det føles næsten som at se filmen igen for første gang, på trods af, at man har set den utallige gange tidligere. 

Og hans film er virkelig nogle der er værd at se igen og igen. Han er efterhånden blevet kendt som “ham med de syge twists”. Han har næsten altid et es med i ærmet, der vender op og ned på det hele. Og jeg ELSKER at gå tilbage og gense filmen, med twistet in mente. Det er især her at man lægger mærke til de små detaljer og finesser der gemmer sig, og det er altså her at man pludselig ser filmen på en helt ny måde.

M. Night ShyamalanMine 5 yndlings M. Night Shyamalan film
LAVER IKKE FILM TIL ALLE

Som jeg nævnte i min Glass anmeldelse, laver M. Night ikke film for alle. Gang på gang deler han vandene, og det gør ham bare endnu mere fascinerende, set med mine øjne.

Jeg tror i bund og grund at det handler om, at vi mennesker er vanedyr. Vi kan godt lide at vide på forhånd hvad vi går ind til. Med en verden fyldt med hverdags stress – og bekymringer, kan det være rart at slå hovedet fra et par timer, se en film, føle sig underholdt, og uden at tænke mere over den, fortsætte dagens bedrifter.  Med film nu til dags, ved man ved næsten altid hvad man får, så vi behøver ikke at tænke så meget. 

Vi ved, at det næsten er med sikkerhed at kvinden og manden får hinanden til sidst, i den romantiske komedie. Det er nærmest skrevet i sten, at de gode altid vinder over de onde i actionfilm, og jeg kunne blive ved. Intet galt i det. Vi er bare blevet for vante til den ene kliché efter den anden. Og vi æder det råt, da det er velkendt og dermed giver en tryghedsfølelse vi sidder tilbage med.

M. Night har det med at vende det hele på hovedet, ryste posen godt og grundigt, så man ikke har en ærlig chance for at vide hvor vi er på vej hen. Han skubber til vores tankemønstre og udfordrer os. Det gør at folk i store træk har det med at ryste på hovedet af hans film, for “det var da noget mærkeligt noget”. Men i virkeligheden tror jeg årsagen er, at folk får revet deres sutteklud fra dem. Pludselig bliver der trykket på nogle knapper, man ikke er vant til bliver trykket, og hånden på hjertet kan det godt være ekstremt angstprovokerende. Hans film har det med at snige sig ind under huden på en, og ramme en nerve. Og der bliver den. Sådan har jeg det i hvert fald. 

DELER VANDENE

Derfor er der også dannet 3 forskellige grupperinger når det kommer til M. Night. Der er dem der hader alt hvad den mand laver. Der er dem der for evigt vil støtte forsvare ham, og så er der dem midt i mellem, der egentlig ikke tænker videre over ham som filmskaber. 
I får selv lov til at gætte hvilken gruppe jeg hører i.

Som jeg skrev før, har M. Night det virkelig med at dele vandene. Han træffer nogle uhørt modige og risikable beslutninger, der ikke alle er lige populære. 
Jeg var også lidt inde på det i mit tidligere indlæg, men jeg tror samtidig at det handler om, at folk ganske enkelt ikke forstår hans vision. Jeg vil ikke træde nogle over tæerne, men man skal altså have lidt at rykke rundt med på førstesalen, hvis man vil få det fulde udbytte af hans film. 

LESS IS MORE

Shyamalans film er små. Men de har det med at efterlade et større indtryk på mig, end hvad de gigantiske Hollywood produktioner gør. 

Han betaler for mange af sine egne film, hvilket gør dem til en såkaldt lavbudgets film, men kvaliteten lider på ingen måde skade af det. I øvrigt viser det bare den lidenskab og kærlighed han har til sine produktioner.

En af årsagerne til at han kan lave film med så relativt et “lille” budget, sammenlignet med andre produktioner er, at han for det første filmer stort set alle sine film i hjembyen Philadelphia. Men samtidig har han også så klar en vision om hvor han vil hen, og ved præcis hvad han vil have. Det betyder at han kan planlægge optagelserne ned til de mindste detaljer, og derved kan udnytte tiden på bedst mulig vis. Glass tog fx. kun 39 dage at filme, hvor mange af de større produktioner snildt kan tage op imod 6 måneder, hvis ikke mere.

IKKE FEJLFRI

Selvom der vidst ikke hersker nogen tvivl om, at M. Night Shyamalan er min absolutte yndlings filmskaber, så er han ikke fejlfri. Jeg var i biografen i går, for at se Glass. Igen. Her opdagede jeg en fejl jeg simpelthen ikke kan se bort fra. Den lille fejl irriterer mig, og det ærgrer mig virkelig, at den er der. Specielt taget i betragtning af hvor detaljeret og omhyggelig han normalt er. Så han er altså ikke perfekt. Han laver fejl engang imellem, men det er heldigvis menneskeligt at fejle. 

Alt i alt ser jeg manden som et modigt geni, der gør hvad han føler for.

Han har taget os med på nogle intense og gribende fortællinger gennem tiden, og forhåbentlig kører Shyamalan toget videre mange år i fremtiden. Jeg vil i hvert fald fortsætte med at være fast passagerer, og kan ikke vente med at se hvad han finder på næste gang.

 -stine

Udgivet i TV / Film og tagget , , , , , , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *