LIVET

Velkommen til mit liv. Her vil jeg dele om livets op – og nedture. Tanker om den verden og samfund vi lever i. Job og karriere, venskaber, kærlighed, familie. Ja alt hvad livet indebærer. 

MUSIK

Det skal ikke være nogen hemmelighed at musik er noget af det der fylder mest i min hverdag. 
Som skrevet før startede jeg med at blogge udelukkende om musik, men bare fordi jeg har udvidet bloggen, betyder det naturligvis ikke at jeg stopper med at blogge om det. Her kan I læse om de bands og artister jeg elsker, anmeldelser af nye plader, koncertoplevelser og meget mere.

TOP 5

Navnet siger nok sig selv. Jeg er en pige der interesserer mig for rigtig mange forskellige ting, og derfor synes jeg at jeg vil dele min TOP 5 over mine yndlings ting med jer. Det kan være alt lige fra TV-serier, film, bands, sange, tøj, bøger, rejsedestinationer, livretter… Ja, alt mellem himmel og jord. 

TV / FILM

SPOILER-ALERT!!
… Og nok også lidt NERD-ALERT! For ja, jeg er lidt af en tv-serie og film nørd! Jeg lever næsten på Netflix og HBO. Jeg har altid en mening eller en teori jeg brænder inde med. Så i stedet for at irritere mine venner og familie, med at tvinge dem til at se den tv-serie jeg er optaget af, så vil jeg skrive om det her. Derfor kommer der naturligvis også til at være en del spoilers – men jeg skal selvfølgelig nok advare jer inden.

TænkeTanken

Her kan I få et lille indblik i hvad der engang i mellem sker i min hjerne. Jeg gør, tænker og siger nogle mærkelige ting i ny og næ, og jeg nægter at tro på at jeg er den eneste der har så underlig en hjerne. Derfor vil jeg dele nogle af de tanker med jer, og forhåbentlig er der bare én derude der kan relatere. 

HYSTADE TIMEN

Engang imellem kommer man ud i situationer hvor ens tålmodighed virkelig bliver sat på prøve – det tror jeg vi alle kender. Men nogle gange kapper det altså over, og så sker det at hystaden kommer frem i mig. Når det sker har jeg brug for at få luftet mine frustrationer, og her bliver så stedet for det.

BLONDINEN

Ja – No shit Captain Obvious. Jeg er blondine. Og til tider sker det altså, at jeg tager hovedet under armen, og lever lidt for meget op til det ry vi lyshåret har. 
Så behøver jeg vel heller ikke at sige mere om denne kategori…

RODESKUFFEN

Jeg er en person der har det rigtig godt med bokse og kasser. Både fysisk og mentalt. Tingene skal helst være i orden, ellers går det ikke. Men det hænder dog, at der pludselig dukker noget op, og man bare ikke ved hvor man skal gøre af det. Derfor har man en rodeskuffe – og det skal jeg naturligvis også have på min blog.