Hvorfor Shinedown?

Det gik op for mig, at jeg aldrig har lavet et indlæg om Shinedown generelt. Ikke ét indlæg om hvorfor lige Shinedown er mit yndlingsband, og hvorfor de betyder så meget som de gør.

HVEM ER SHINEDOWN?

Mange af jer tænker sikkert, Shinedown-hvem? Og taget betragtning af deres dækning, eller mangel på samme,  herhjemme, forstår jeg jer godt. Det er ikke meget spilletid de har fået i de danske radioer. Når det så er sagt, er Shinedown et af de mest succesfulde rock-bands i USA. De blev dannet tilbage i 2001 af Brent Smith (vokal) og Barry Kerch (trommer) sammen med Jasin Todd (guitar) og Brad Stewart (bas) . Efter nogle turbulente år, med blandt andet en del alkohol – og stofmisbrug, ændrede bandet mentalt stil. De skiftede Jasin og Brad ud med Zach Myers (guitar) og Eric Bass (Bas og keyboard) .  Siden da har bandet selv udtalt, at de aldrig har været gladere, sundere og stærkere. Både som individuelle personer og som band.

ALBUMS

Bandet har 5 studioalbums på bagen; Leave a Whisper (2003), Us and Them (2005), Sound of Madness (2008), Amaryllis (2012) og senest Threat to Survival der blev udgivet i slutningen af 2015.
Da jeg først opdagede Shinedown, mente jeg at Sound of Madness var det absolut bedste album der nogensinde er lavet. Det er virkelig et kongealbum der sparker røv, og jeg havde svært ved at se hvordan de nogensinde skulle toppe det. 3 år efter SOM blev udgivet, kom de med Amaryllis. Lige da dette album udkom, bloggede jeg om det. Og jeg var en smule skuffet på daværende tidspunkt og gav det “kun” 3/5 stjerner. Nu er der så gået 4 år, og jeg tager ALT tilbage. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror at jeg havde forventet  et Sound of Madness part 2, hvilket var den største fejltagelse jeg kunne begå, og derfor var førstehåndsindtrykket meget skuffende.

Dog har albummet virkelig formået at vokse på mig, og til dato er det mit absolut yndlings album. Nogensinde. Til jer der ikke har hørt det, kan jeg kun sige – KOM IGANG! (efter I har læst bloggen færdig, naturligvis 😉 ) Shinedown forkæler os fuldstændig på dette mesterværk af et album, og jeg sidder tilbage med en smule dårlig samvittighed, over at jeg var så kritisk til at starte med. Noglegange skal man bare lade være med at være så snæversynet 🙂

De 4 herre har den mentalitet, at de aldrig vil lave det samme album 2 gange. Dels pga. deres kreative integritet og musikalske udvikling, men også fordi de føler det vil være at tage røven på sine fans, ved at udgive den samme musik om og om igen. Det er tydeligt at mærke specielt på deres 3 seneste albums. Der er en kæmpe forskel lydmæssigt og selve produktionen bag disse albums, men alligevel har da stemplet det store S på alle pladerne, så man er ikke et sekund i tvivl om at det er Shinedown man lytter til.

shinedownalbums

TEKSTER I VERDENSKLASSE

Ud over at hvert bandmedlem virkelig dominerer hvert deres instrument, og Brent Smith’s unikke og stærke vokal, så er noget af det jeg elsker mest ved deres musik er teksterne. De ved om nogen, hvordan der skal skrives sange der virkelig bare rammer. Måden de leger med ordene, så det kan fortolkes som man har lyst til, er fuldkommen genialt. Shinedown er, efter min mening, det band der formår at lave de bedste tekster.

De siger tit og ofte de ord som jeg ikke selv kan – og det er blot en af de årsager til, hvorfor Shinedown betyder så meget. Og så er deres musik ærlig. De skriver musik ud fra deres egne erfaringer, og de ting de har gået igennem. De er ikke bare et band der skriver om, hvor stiv man skal være, hvor mange damer de skal ud at score, men de skriver om livets op – og nedture. De tør tage nogle emner op, som andre bands ikke nødvendigvis er klar til. De bliver ved med at presse sig selv som band, og det giver pote.

THREAT TO SURVIVAL

Deres seneste album Threat To Survival, er endnu et mesterværk. Som nævnt tidligere, er lyden noget anderledes, men de er gået tilbage til blot bas, guitar, trommer og en bad-ass vokal, hvilket er forfriskende, taget i betragtning af at vi lever i 2016, hvor meget af den musik der kommer ud i dag, er blevet overproduceret. Det var et album som jeg havde set meget frem til, og de levede fuldkommen op til mine forventninger, og overraskede mig samtidig på bedst muligvis.

GØR ALT FOR DERES FANS

Ud over deres musik, er det også fire mænd, som virkelig vil gøre alt for deres fans. Og når jeg skriver alt, så mener jeg virkelig alt. Jeg har flere historier om, hvordan de har vendt deres tourbus, efter at have kørt i 30 minutter, for at vende tilbage til deres fans, der ventede på dem, efter et show. Måden de kommunikerer med sine fans via sociale medier, (jeg selv har tweetet og Facebook’et frem og tilbage med dem en del gange efterhånden.) Og hvordan de er når man rent faktisk står ansigt til ansigt med dem. Indtil videre har jeg kun fået æren af at møde Zach face-to-face. Men jeg fik ikke det indtryk af ham, at han er en verdenskendt rock-stjerne der er bedre end alle andre. Han var helt nede på jorden, var yderst ydmyg og lyttede virkelig til hvad man sagde til ham.

Bandet har gået igennem nogle rigtig svære tider, dog nåede de heldigvis at rette op på det, inden det blev enden for Shinedown. Det kan mærkes i dag, og det er tydeligt at se hvor meget de sætter pris på deres fans. Som de plejer at sige: “We only have one boss, it just happens to be everybody in the audience” . Og det er der ingen tvivl om. Den gensidig respekt der er mellem band og fans, er fantastisk at være vidne til.

Jeg har oplevet Shinedown allerede én gang i år, og jeg har 2 koncerter mere i vente til sommer. En i Hamborg og en her i København! Det bliver en vild sommer! 🙂

 

Stinesig

Udgivet i Albums og tagget , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *