Folk med offentlig transport I Hystade Timen #1

Noget der virkelig kan sætte mit pis i kog er, hvor ligeglade vi danskere kan være med hinanden. Specielt når det kommer til offentlig transport. Det virker som om helt almindelig høflighed og respekt er en by i Rusland for mange af os.

Da jeg skulle besøge hjemstavnen i dag, tog jeg det offentlige transport, som så mange andre danskere gør på daglig basis. Og det var virkelig her det slog mig, hvordan mange lever i deres egen bobbel når de er på farten.

Jeg stod på bussen på vej mod Nørreport, og der var ret fyldt med mennesker. Ikke så vi stod som sild i en tønde, men der var godt fyldt. Jeg gik ned igennem bussen og lagde mærke til, at på de første 4 rækker sad der alle folk på det yderste sæde, og de inderste sæder brugte de til deres tasker og bagage. Allerede der kunne jeg ikke lade være med at ryste lidt på hovedet, for der var alligevel en lille håndfuld der stod op. Nogle mennesker vælger naturligvis af egen fri vilje at stå, men det kunne være at der var enkelte der gerne ville sidde. Det lykkedes mig at få en plads lidt længere nede bagved, så jeg skal jo sådan set ikke klage.

Der hvor mit pis så småt begynder at boble er, når der kommer flere og flere mennesker ind i bussen, og folk på de yderste pladser fortsat bare bliver siddende, og ikke skænker en tanke om at rykke ind, for at gøre plads til en af de medrejsende. Jeg overhørte sågar en kvinde blive irriteret over, at en højgravid kvinde spurgte om hun måtte komme ind og sidde. Ej men hvor er vi så henne?!

Der kom flere og flere mennesker til, og til sidst stod folk som de famøse sild i en tønde. Og det er som om at det slår lidt klik for folk her. De bliver næsten desperate for ikke at kunne komme ud, og til tider med god grund. Der bliver ikke givet meget plads til at kunne forlade bussen. En kvinde med en barnevogn var tæt på ikke at komme af på sit stop, fordi man ikke flytter sig.

Da vi endelig ankom til Nørreport, som også var endestationen, skulle alle naturligvis ud. Og her vælger så en flok at stille sig lige ved udgangen af bussen, så man heller ikke her kan komme forbi. Jeg mener bare, WHY THO’?! Det kan sguda ikke være så svært at gå 3 skridt indtil siden, og give plads til andre?

 

 

SÅ LAD DOG VÆRE!

Desværre var min rejse med den offentlige transport ikke slut her. Nu var det S-toget der stod for skud. Og folk laller tydeligvis rundt med hovedet under armen. Hvorfor er det at det skal være så svært, at lade folk komme ud af toget, før man selv stiger på det?! Det bliver sågar både sagt, og det står skrevet, men gør vi det? Nope. Folk bliver skubbet og mast, og det er da logik for burhøns at det ikke er rart for hverken den ene eller anden part. Hvorfor er det at man ikke lige tager to skridt tilbage, trækker vejret og lader folk forlade toget i god ro og orden?

Oh well. Til min store overraskelse var der faktisk ikke ret mange i den kupé jeg sad i, og det var egentlig ret roligt og fredeligt. Men roen varede ikke længe. Pludselig kommer der en ung gut og sætter sig ved siden af mig. Fred være med det, han må da gerne side der. Men han skal, for alt i verden, sætte sin telefon på lydløs såfremt han vælger at sidde og sms’e, med hvad jeg kun kan forestille mig var mere end én person. Lyden da han tastede, for nej, tastaturlyden havde han naturligvis heller ikke slået fra, og lyden af den mest irriterende SMStone i mands minde, overdøvede fuldkommen den musik jeg sad og lyttede til. STOP DET!!!!!

RESPEKTER HINANDEN

Da jeg skulle af toget, oplevede jeg samme udfordring da jeg stod på. Folk ude på perronen havde så travlt med at komme ind i toget, at vi der skulle af ikke kunne komme ud. Der var sågar en ældre mand der skubbede til mig, for at komme ind. Jeg har respekt for de ældre, ingen tvivl om det, men de skal fandme også respektere mig!

Burde jeg have sagt noget til alt dette – ja, det burde jeg nok. Men man må altså også gerne bruge de hjerneceller vi er udrustet med, bare en gang imellem.

Jeg har blot én bøn til alle danskere. Lad os fremadrettet prøve at tænke lidt på andre end os selv. Vi skal nok nå toget, bussen, metroen eller hvad vi nu vælger at rejse med. Vi skal lade være med at have så pisse travlt i vores egen lille bobbel. En gang imellem ville det faktisk være godt at kigge lidt op, og ud over vores egen næsetip. Giv et lille smil når I får øjenkontakt, giv plads til andre og tag den med ro. Det hele bliver bare lidt lettere hvis vi alle prøver at gøre en ekstra lille indsats.

Det var så nok hysteri for i dag.

Udgivet i Hystade Timen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *