Fifty Shades Freed Anmeldelse

Fifty Shades Freed | Anmeldelse

I går aftes tog jeg, samt 500 andre kvinder, til forpremiere på den længe ventede Fifty Shades Freed.
CinemaxX på Fisketorvet satte rammerne for det arrangement jeg deltog i. Her diskede de op med bobler, mænd i bar overkroppe og goodiebags, og forsøgte at sætte en romantisk/sexet stemning. Dog lykkedes det ikke helt – der var simpelthen for mange mennesker, til at komme i den rette “stemning”. Men den lader vi stå der. Det er filmen dette indlæg skal handle om.

HANDLINGEN

Fifty Shades Freed er det sidste kapitel i trilogien om Christian Grey og Ana Steele, det er baseret på E.L. James’ kæmpe succes, der fik kvinder verden over til at løbe til boghandleren.

I filmens spæde minutter, ser vi hvordan Christian og Ana’s bryllup løber af stablen. Et spektakulært bryllup i verdensklasse, hvor der naturligvis ikke er sparet på noget. Vi bliver taget med på deres overdådige bryllupsrejse, hvor temaet udentvivl er luksus. Og ja, sukkersød romantik. Hvedebrødsdagene ender dog brat, da et af fortidens genfærd er kommet tilbage og har efterladt en ridse i det ellers så perfekte glansbillede. Virkeligheden rammer, og der kommer et par knuder på tråden i det nye ægteskab, der skal redes ud. Det kan man udelukkende kun gøre via kommunikation, og det lader ikke ligefrem til at det er deres bedste egenskab, de er i besiddelse af.

PERSONGALLERIET

Der er (selvfølgelig) ikke blevet ændret på historiens centrale poster. Jamie Dornan spiller fortsat den komplekse mangemillionær, Christian Grey, og Dakota Johnson er tilbage i rollen som den smånaive Anastasia Steele.

Dog har deres karakterer gennemgået lidt af en udvikling, siden vi første gang stiftede bekendtskab med dem. Mr. Grey er ligefrem gået hen og er blevet “blød”, efter han fik sat en ring på sin finger. Dog ligger der stadig en noget dominerende adfærd under det charmerende ydre. Og lad os bare indse det –  den slipper han nok aldrig. Ana virker knap så blåøjet længere, og er en kvinde der ved hvad hun vil. Selv hendes mand kan ikke stoppe hende, hvis hun har lyst til at ligge topløs på en strand.

Resten af bipersonerne har jeg egentlig ikke noget særligt forhold til. Jeg føler aldrig man kom ind under huden på dem, og det føler jeg er ærgerligt. Specielt i det afsluttende kapitel, da der var en gylden mulighed for at give karakterne, og derved også historien meget mere dybde og mere kant.

KRITIKERNE HØVLER DEN NED

På trods af at kritikerne allerede nu har høvlet filmen ned, synes jeg det var en okay film. Jeg havde på ingen måde tårnhøje forventninger til den, da jeg ved hvilket niveau de to tidligere film lå på. Lad os nu bare kalde en skovl for en skovl. Fifty Shades filmene er på ingen måde banebrydende og nogle de bedste film der er blevet lavet igennem tiden. Langt fra. Men jeg synes heller ikke de er SÅ dårlige som anmelderne mener. Jeg følte mig ganske underholdt i den time og 45 minutter filmen varede.

Dog føler jeg, som skrevet før, jeg mangler noget mere dybde og kant. Filmen havde alle mulighederne på hånden, til rent faktisk at fortælle en virkelig spændende, interessant og fangende historie. De spillede bare ikke deres kort rigtigt, og ramte forbi mål et par gange. Jeg følte der var øjeblikke hvor historien blev trukket meget langt ud i langdrag, og andre gange hoppede de let og elegant over det der blev vist. Det var netop ved disse øjeblikke, at historien kunne have gået hen og blevet interessant, men de dykkede simpelthen ikke nok ned i den pågældende storyline.

Teknisk var der ikke noget nyt under solen her. Dog var der nogle ret smukke billeder kamerafolkene fik i kassen, og de lokationer de skød på matchede ret godt til historien, så den kredit skal de dog have.

Ud over at de ikke formåede at fortælle historien som jeg gerne ville have haft det, var det manuskriptet der trækker mest ned for mit vedkommende. Det var virkelig tåkrummende dårligt til tider. Fyldt med den ene kliché efter den anden, og til tider følte jeg næsten at det gik ud over skuespillet. Jeg er lidt i den overbevisning at selv skuespillerne ikke kunne tage det seriøst en gang imellem.

FOR AT SIGE DET KORT

Fifty Shades Freed er okay film. Den var som jeg havde forventet, uden nogle store overraskelser.
Hvis man tager alle 3 film og sammenligner dem med de 3 bøger, hælder jeg udentvivl mest til bøgerne, da de altså kan noget andet, end filmene formår at gøre. Jeg vil ikke afvise at jeg skal se alle Fifty filmene igen på et tidspunkt, for let’s face it. Det kommer jeg jo nok til.

På trods af alle de dårlige anmeldelser der hidtil har været, skal det ikke undre mig at filmen bliver en kæmpe succes som dens forgængere. Kvinderne kan åbenbart ikke få nok af Mr. Grey.

Fifty Shades Freed har premiere i de danske biografer i dag og billetter kan købes her.

Fifty shades freed

-stine

Udgivet i TV / Film og tagget , , , , , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *