Blondinen #3

Blondinen #3

Det er ved at være noget tid siden jeg sidst har delt ud af mine blondine-episoder. Det ændrer jeg på i dag.

BLINKLYSVÆSKEN

Jeg var i sommerhus med nogle venner for et par år siden. Og når man skal i sommerhus, skal der naturligvis handles ind til ugen. Så vi tog ud til en nærliggende dagligvarebutik, for at købe mad og øl, og hvad vi ellers skulle have af forsyninger. En af mine venner sagde, at han manglede blinklysvæske på sin bil, og spurgte om jeg ikke ville kigge efter det. Som den gode (og naive) veninde jeg nu er, sagde jeg naturligvis ja, og begyndte at lede. Hvad jeg så ikke lige havde opfanget var, at resten af vennekredsen stod og var ved at dø af grin. Der er åbenbart ikke noget der hedder blinklysvæske. Til mit forsvar, har jeg hverken bil eller kørekort, og min interesse for biler er lig 0.

ALKOHOL OG DET PERIODISKE STYSTEM

Vi bliver lidt ved min naivitet.
Jeg har en ven der taler med ekstrem meget overbevisning i sin stemme. Det er lige før, at han ville kunne få mig overbevist om, at julemanden og tandfeen eksisterede, såfremt han prøvede.
Jeg stoler jo på mine venner, så jeg tror på hvad de fortæller mig. En aften, da vi sad til en større forsamling, hvor der var alkohol indblandet, fortalte han meget detaljeret om, hvordan at alkohol er en del af det periodiske system. Jeg har åbenbart ikke fulgt særlig godt med i mine fysik – og kemitimer, for jeg hoppede i med begge ben, og troede på ham.
Jeg er åbenbart meget blåøjet.

KLEMTE MIN FINGER I DØREN

Det der med at klemme sin finger i døren, har de fleste nok prøvet. Men som regel plejer det at være, når man skal lukke døren. Men ikke blondie her. Jeg synes åbenbart jeg skal klemme min finger, når jeg skal åbne døren? Hvordan det i alverden overhoved kan lade sig gøre, har jeg virkelig ingen anelse om. Men nu er det sket et par gange efterhånden. Er der andre der har prøvet det?

EJ, URET GÅR!

Det her er primært til Iphone-brugerne. Der er jo alle de her fantastiske apps man kan have på sin telefon, heriblandt “uret”, hvor man finder både alarmer, stopur og tidstagning. Men hvad jeg ikke havde lagt mærke til var, at det lille ikon der er på appen, rent faktisk er et ur der går! Jeg havde virkelig aldrig lagt mærke til det, så da jeg delte min nye viden med mine venner, skreg de bare af grin, for det var åbenbart ingen nyhed at tiden går.

-stine

Udgivet i Blondinen og tagget .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *