Avengers Infinity War | Anmeldelse

Avengers Infinity War | Anmeldelse

Jeg indrømmer det blankt. Jeg har aldrig været speciel stor fan af superhelte film. Jeg har simpelthen ikke kunne se pointen i, at glo på voksne mænd (og kvinder) rende rundt og vise store muskler i alt for tætsiddende tøj.  Men, en gang imellem skal man udvide sin horisont. Det gjorde jeg så for et par år siden. Jeg besluttede mig for, at kaste mig ud i mit første møde, med en gruppe superhelte. Dengang var det X-Men jeg kastede mig over, da James McAvoy stod på rollelisten. For ja, ham kan jeg virkelig godt lide. Jeg blev positivt overrasket, og fandt faktisk dette univers spændende. Og jo bevares, jeg var også svært begejstret for Spiderman filmene (dem med Andrew Garfield.) Så der var en lille fan gemt i mig, uden jeg egentlig selv havde tænkt sådan videre over det. Men det var så også det.

Nu var det så Avengers der stod for skud. Men hånden på hjertet havde jeg absolut ingen interesse, what so ever, i disse film. Men efter at have fået en del skældud i jeg-ved-ikke-hvor-lang-tid efterhånden, overgav jeg mig. Derfor fik jeg mit første møde med Tony Stark for godt halvanden måned siden. Min bror, der er gigantisk Marvel-nørd, havde forinden været så venlig, at lave en komplet liste over de 19 (!!!) Marvel film der er i Avengers serien. Han havde endda skrevet hvilken rækkefølge jeg skulle se dem i, så de gav mest mening for sådan en newbie som mig. Og pludselig inden jeg havde set mig om, befandt jeg mig i går i biografen, for at afslutte min 6 ugers Marvel-maraton, med det nyeste skud på stammen: Avengers – Infinity War.

Og ja –  Jeg lægger mig fladt ned, og indrømmer det. Hold kæft hvor er de er fede, de film! En ny Avengers fan er født!

LÆS OP PÅ LEKTIEN

Inden du trodser det lækre vejr, og drager i biografen (hvis du ikke allerede har set den), vil jeg dog anbefale at du skal have set de foregående Avengers film først. Det er ikke alle der er lige relevante. Men jeg synes at det er en god idé at sætte sig ind i historierne og ikke mindst karaktererne først. Jeg kender flere, der har set Infinity War uden at være helt up-to-date med dens foregængere.  Jeg var dog ret glad for, at valgte at se alle film inden Infinity. Jeg ville nok sidde og ligne et stort spørgsmålstegn, hvis det ikke var fordi at jeg var forberedt, og havde lært samtlige karakterer at kende, på godt og ondt. Samtidig føler jeg også, at det var virkelig rart at kende til de mange forhistorier der er sket tidligere, på kryds og tværs af filmene.

HANDLINGEN

Avengers Infinity War handler den onde Thanos, der er ude på at “rydde op” i universet. Hans plan er at slå halvdelen af universets befolkning ihjel, på trods af alder, køn og race. Dette gør han lettest, hvis han får fingrene i de 6 Infinity-sten, da de udgør den største magt og styrke der nogensinde er set. Med dem i sin besiddelse, vil han, med et enkelt fingerknips, få sin plan til at lykkedes. Derfor må vores (mange) helte slå pjalterne sammen, for at stoppe Thanos, og forsøge at forhindre ham i at få fat i disse sten. Koste hvad det koste vil.

Det er tydeligt at mærke allerede fra filmens spæde minutter, at der er noget større på spil. På trods af at jeg kun har været Avengers fan i ganske kort tid, fik jeg alligevel det første følelsesmæssige knæk allerede 10 minutter inde i filmen. Den første lussing om man vil. For ja, dem fik jeg et par stykker af under den næsten 2.5 time lange actionfilm.

Jeg synes det var ekstrem interessant at se alle de karakterer jeg har været i selskab med over de sidste mange uger, pludselig dele skærmen og være samlet i en film. Jeg frygtede ærlig talt at det ville blive en rodet affære. Der er VIRKELIG mange karakter man skal holde styr på. Men jeg føler virkelig at Russo-brødrene, der har instrueret dette actionbrag, har formået at gøre det på sådan en måde, at man følte sig underholdt under hele filmen. Samtidig giver de plads til at vores yndlingshelte kunne få deres gyldne øjeblikke. Alt fra de fede actionscener til de flabede og humoristisk one-line’s, var gennemført. Jeg følte at der var et rigtig godt tempo og flow gennem hele filmen. Samtidig kunne jeg ikke spå om hvor vi egentlig var på vej hen. Det resulterede i højere grad, at den havde min fuldeopmærksomhed fra start til slut.

ENDELIG EN ORDENTLIG SKURK

Når det er så stor en produktion, med så mange store Hollywood-navne på plakaten, hvor alle vores superhelte er repræsenteret (på nær Antman og Hawkeye), er det utroligt svært at give hver karakter nok spilletid til, at man føler at der sker en karakterudvikling. Derfor er jeg endnu en gang glad for at jeg kendte personerne på forhånd. Det gjorde at jeg i højere grad forstod hvorfor de handlede og reagerede som de gjorde, i visse situationer.

Men der var dog én ting der virkelig overraskede mig på bedst muligvis. Hovedskurken i denne film, og egentlig også skurken over dem alle om man vil, er som tidligere skrevet, Thanos. Ved første øjekast virker han til at være den stereotypiske skurk i en actionfilm. Men denne gang var det ikke nødvendigvis hele sandheden.

Jeg elskede at Thanos ikke er ond, bare for at være ond. Hans handlinger er nok noget de færreste synes er den rette tilgang til problematikken. Men det er motivet og det er det der ligger bag, jeg finder ekstrem tankevækkende. Han ser sig ikke som den onde, men derimod som en frelser. Desuden har han virkelig meget dybde, han har kant og det er lige før at man til tider rent faktisk føler med ham. Så kæmpe respekt til Marvel, for langt om længe have lavet en virkelig frygtindgydende badguy, der ikke er fyldt med den ene kliché efter den anden.

FØLELSESMÆSSIG RUTCHEBANE

Som jeg skrev tidligere i indlægget fik jeg allerede den første følelsesmæssige flad da filmen kun var ca. 10 minutter gammel. Men det stoppede på ingen måde her. Jeg vil naturligvis ikke spoile noget, for det her er virkelig en film hvor man IKKE vil vide hvad der sker på forhånd.

Filmen var slet ikke som jeg havde forventet, på nogen måde. Men det gjorde det kun til en stærkere oplevelse. Som alle andre Marvel film, havde den naturligvis sine guldkorn. Der var episoder hvor man virkelig skulle tage sig sammen, for ikke at bryde ud i latter. Der var øjeblikke hvor frustrationen var ved at tage over, og andre momenter hvor det var direkte nervepirrende at se på. Jeg tror sågar at jeg var ved at slå min bror i hovedet, under en specifik scene, da jeg ikke kunne være i mig selv. (Ja – jeg lever mig måske lidt for meget ind i tingene en gang imellem… Sorry, brormand!)

Slutningen derimod, efterlod mig målløs. Det er sjældent at jeg ikke ved hvad jeg skal sige, når rulleteksterne løber over skærmen. Men her vidste jeg virkelig ikke hvad jeg skulle sige eller gøre af mig selv. Det eneste jeg kunne gøre var, at samle min kæbe op fra gulvet og tørre tårerne der stille trillede ned af kinden på mig. Det var virkelig en overvældende slutning, jeg på INGEN måde havde set komme. Så hatten af for folkene bag, at de rent faktisk formåede at lave en superheltefilm, der var så uforudsigelige som noget kan være.

Så ja, forbered dig på noget af en rutchebanetur.

KARAKTERENE

Normalt vil jeg også lave et persongalleri, og beskrive de vigtigste karakterer. Men hvis jeg skulle lave en beskrivelse af dem, ville dette indlæg blive ulæselig langt. Men efter at have brugt så mange timer i Avengers universet over de forgangne uger, er jeg dog blevet svært glad for en håndfuld af karaktererne. Så det kan være at jeg laver en top 5 over mine yndlings superhelte på et senere tidspunkt.

Det jeg dog synes er fælles for stort set alle er, at de er tredimensionelle karakterer. De har alle en enorm dybde og kant, og samtidig har de fejl og mangler, præcis som os andre. Måske er det i virkeligheden derfor jeg faldt for dette univers? Jeg fandt ud af at der rent faktisk er et menneske bag det stærke og til tider overnaturlige ydre.

SAMLET VURDERING

Ja, big surprise. Jeg er virkelig begejstret over Avengers Infinity War. Jeg synes det er dybt fascinerende, at man har formået at koble så mange forskellige karakterer og historier sammen i en film. Og det virker så naturligt. Samtidig er det en ekstrem flot film at kigge på. Actionscenerne er en ren fornøjelse at være vidne til, da man rent faktisk kan se hvad der foregår på skærmen. Det er ikke altid det der er sagen, i sådanne film. Skuespillet kan man ikke sætte en finger på, og underholdningsværdien var i top fra start til slut. Der var grin, tårer og nedbidte negle. Mere kan man sådan set ikke forlange i en film.
Der er kun ganske enkelte ting jeg ville have ændret på, men det vil jeg ikke kunne komme ind på uden at spoile, så den lader jeg stå der.

Nu skal vi så vente et år til at Avengers 4 udkommer, og allerede nu er jeg næsten begyndt at tælle dagene utålmodigt!

Og en stor tak til min bror og alle jer andre, der næsten har tvangsindlagt mig til at se de her film.
Jeg lover at jeg nok skal lytte efter noget før næste gang!

Avengers infinity war | anmeldelse

-stine

Udgivet i TV / Film og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *