10 underlige anholdelser

10 underlige anholdelser

Jeg er så dybt fascineret af amerikanerne. Hvordan “verdens mest magtfulde nation” kan have SÅ mange dumme indbyggere, er mig en gåde. Jeg tror vi alle har hørt om mange af de underlige regler de har derover, men i dag har jeg fundet 10 underlige grunde til at folk er blevet anholdt, efter at have brudt nogle af disse love.

 

PEANUT BUTTER OG CHOKOLADE.. OG HOSTESAFT

I Kentucky havde en mand brudt ind i en dagligvarebutik efter lukketid. Dagen efter blev han fundet på gulvet, nøgen, og havde smurt sig ind i peanutbutter og chokolade. Desuden havde han tømt samtlige ildslukkere butikken var i besiddelse af. Det lader til, at manden udmærket var klar over, at det nok ikke var den smarteste ting at gøre, så han havde hældt hostesaft ud på gulvet, og skrevet ordet ”sorry”.

IKKE FLERE NUGGETS

I Florida var en mand blevet sulten efter nuggets, og stoppede derfor ved en drive-in. Desværre fortalte ekspedienten at de var løbet tør for nuggets. Manden blev så sur, at han smed en baby-alligator igennem vinduet. Jeg har så mange spørgsmål, at jeg ikke engang ved hvor jeg skal starte….

HIGHWAY TO HELL

I New Hampshire blev en kvinde anholdt 4 (!!!) gange inden for 26 timer. Naboerne havde flere gange klaget over, at hun spillede AC/DC’s Highway to hell alt for højt, og lærte tydeligvis ikke af det. Hun må virkelig godt kunne lide AC/DC.

SLANGEN

Endnu en historie fra Florida. En mand blev anholdt, efter han forsøgte at stjæle en pythonslange. Og hvordan prøvede han så at skjule den, tænker I nok. Jo, hans puttede den såmænd bare i sine bukser. Alt for mange jokes flyder igennem mit hoved lige nu!

 

ÅBNE JULEGAVE

I South Carolina, opdagede en mor, at sin 12-årig dreng havde åbnet sin julegave, fra sine bedsteforældre, tidligere end “tilladt”. Det resulterede i, at hun ringede til politiet og fik sin søn anholdt for tyveri.

EDDERKOP SOM GIDSEL

En mand fra Kansas, havde sagt ja til at passe sin nabos edderkop (jeg har aldrig forstået ideen med at have edderkopper som kæledyr, men den lader vi ligger der). Han blev åbenbart så glad for edderkoppen, at han ikke ville aflevere den tilbage. Derfor tog han edderkoppen som gidsel, og truede med at skyde den, såfremt han ikke måtte beholde den. Han blev idømt en fængselsstraf på 4,5 år.

DÅRLIGT MUGSHOT

I Georiga blev en kvinde anholdt, og fik taget sit obligatoriske mugshot. Da hun efterfølgende var blevet løsladt og så sit billede, ringede hun til politiet og klagede over det. Hun blev igen anholdt for at spilde deres tid. Så må vi håbe hun fik et bedre billede denne gang…

KOEN I WALMART

I Virginia, havde en mand iklædt sig et ko-kostume. På alle 4 kravlede han ind i Walmart, og havde retning mod køleafdelingen. Da han kravlede ud igen blev han anholdt for at have stjålet, ironisk nok, mælk.

RÅBE AF TRÆERNE

Okay, det er ikke kun i USA de anholder folk for mærkelige ting. En mand fra Tyskland blev anholdt, for at rende nøgen rundt i en park, og råbe ad træerne. Det var åbenbart hans psykolog der havde givet ham det råd, for at komme sin stress til livs. Han følte også at det havde hjulpet. Lige indtil han blev anholdt.

LEGE SPØGELSE

På kirkegården i Portsmouth blev en mand anholdt for at have udgivet sig for, at være et spøgelse.
Vidner forklarede politiet, at han løb rundt mellem gravstenene med hænderne i vejret og sagde ”Woooooo”…

Og jeg troede jeg lavede nogle dumme ting en gang imellem…

-stine

Udgivet i Rodeskuffen og tagget , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *